Skip to content

RUM & INTERIØR

Sanseligheden skal i centrum

Vi opholder os eftersigende indendørs op til 90% af vores tid, derfor er der et øget fokus på vores indvendige rammer og indeklimaet. Men et godt indeklima er ikke kun determineret af luft, lyd og lys. Det er i høj grad også betinget af indretning og stemning.

Vores omgivelserne påvirker os nemlig, hvad enten vi oplever det bevidst eller ubevidst. Når vi træder ind et nyt sted sanser vi rummet og skaber et indtryk af stedet, der kan være svært at ændre.

Fortællinger og skæve detaljer inspirerer mig

Jeg altid beskæftiget mig med rumdesign, indretning, interiør og møbler med en indgroet fascination af former, farver, stemninger og materialer. Som barn rykkede jeg konstant rundt på møblerne, malede væggene i skønne 90’er nuancer og tog på et utal af loppemarkeder året rundt.

Jeg er drevet af en lyst til at skabe atmosfæriske og stemningsfulde rum, der i sig selv er fortællende – uanfægtet om du oplever det bevidst eller ubevidst. For mig er et af de vigtigste elementer, om mine omgivelser inspirerer mig, påvirker mig eller fortæller mig noget. Jeg har et behov for at omgive mig i stimulerende og interessante rum.

Trendspotting og særligt udvalgte ting

Jeg har altid været god til at spotte trends inden de opfanges i magasiner og på blogs. Jeg elsker at følge med men lader mig ikke kun rive blindt med af tidens nyeste modetendenser. Jeg lader mig i høj grad lede af egen sans for skæve detaljer og stil. Med nøje og sirligt udvalgt interiør i forening med spontane fascinations-køb er mine omgivelser stramt kurateret tilfældigheder.

Men fælles er, at mine omgivelser skal være levende, stemningsfulde og inspirerende. Jeg hjælper gerne med indretning, idéer og med at finde netop de ting, der gør omgivelserne mere inspirerende og personlige.

Få et indblik i mit hjem og univers

Min samlermani tager indimellem over – fund bliver stakket op, skiftet hurtigt ud eller gemt væk nede i kælderen. Heldigvis er jeg ikke angst for at skille mig af med ting. Derfor sælger jeg med jævne mellemrum ud af både møbler, lamper og skæve ting, der har brug for et nyt liv.

Profilen er også et indblik i mit hjem på A.L. Drewsens Vej, og hvor jeg får min inspiration fra. Måske kan du selv få lidt inspiration med på vejen.