BAG DE GULE GARDINER REJSER TIL COPENHELL!!
I et samarbejde med Copenhell og Livenation var Bag de gule gardiner i 2014 at finde i “bodega-baren” på festivalen. I morgen starter årets metalfestival ude på Refshaleøen og i den anledning genopbygger festivalen det gamle værtshus “Tutten Bodega”, hvor arbejderne fra B&W skibsværftet i mange generationer kunne slukke tørsten efter en hård dag i det Optiske Tårn, Smedien eller Dødens Hule. Og der var brug for en lille én til at styrke sig på. Specielt for de unge lærlinge, der måtte finde sig i den grove tone og mesterhænderne, der i tide og utide klaskede til.
Under Copenhell kan du derfor finde bogen Bag de gule gardiner i “Tuttens” gamle rammer. Vi glæder os til at se det gamle ydmyge sted genopstå til årets headbangers ball blandt kister, sort make-up og afbrændte pentagrammer.
Flashback til Tutten på @Copenhell med disse tre gamle B&W-arbejdere. Gode og vilde fortællinger!