Skip to content

Et professionelt portræt

 

Luna Signe Hørdum Nielsen
Kreativ projektleder, forfatter og historienørd med en passion for scenografi, design og interiør

 

Matematisk student fra Gammel Hellerup Gymnasium (2006). Uddannet kreativ projektleder fra Projektakademiet, Team 2, Nørrebro (2012). Kandidat i Virksomhedsstudier og Performance design fra Roskilde Universitet (2015).

Har arbejdet med scenografi, set-design og produktion på en række Tv-produktioner for Monday productions, Nordisk Film og Grif film (2010-2013) til TV2 og DR. Har altid beskæftiget mig med rumdesign, indretning, interiør og møbler og har en fascination af former, farver og materialer. Følg mit virtuelle space om rumdesign, interiør og indretning på Instagram @Dermond_Luna

Forfatter til bogen Bag de Gule Gardiner (2014), om livet på Nørrebros brune bodegaer og røverhistorier fra dengang Mor var dreng. Bogen er skrevet på baggrund af en forkærlighed for skæve og personlige fortællinger, guldøl og byens kulturhistorie (Udsolgt i 2015). Medforfatter til bogen Experiments Towards Sustainable Futures 2011-2016 (2016) – om eksperimentet, Dome of Visions.

Arbejder i skrivende stund i det lille bureau NXT som kreativ projektleder og tekstforfatter og har været en del af holdet bag Dome of Visions siden 2014.

 

 

Kreativ projektleder

Jeg har siden 2014 været tilknyttet holdet bag eksperimentet Dome of Visions– det startede som et praktikforløb hos entreprenørvirksomheden NCC med fokus på strategi- og forretningsudvikling. Den nordiske entreprenør er initiativtager og funder af det succesfulde eksperiment Dome of Visions, der er konceptudviklet og drevet af bureauet NXT i tæt samarbejde med NCC og arkitekterne bag. Dome of Visions er et komplekst projekt, der bygger bro mellem forskellige verdener. Og som hylder byggeglæde, pionerånd, bæredygtig arkitektur og det vibrerende, sanselige, poetiske liv i byens mellemrum.

Siden 2015 har jeg arbejdet i NXT – et lille bureau i hjertet af de gamle København med udsigt til Huset i Magstræde og Nationalmuseet og Christiansborg som naboer. I NXT er vi optaget af den frie tænkning inden for kunst, arkitektur, byudvikling, formidling, politik og ledelse. Vi tilbyder kreativ eksekvering og sparring på tværs af vores discipliner og internationale netværk til virksomheder, kommuner og mennesker, der skal præstere højt.

Jeg arbejder bredt med kreativ projektledelse, konceptudvikling, visuel- og grafisksparring, strategi- og forretningsudvikling, historiefortælling, tekstarbejde, strategisk kommunikation og digitale og trykte medier. Som kreativ projektleder arbejder jeg i et spændingsfelt mellem klassisk projektledelse og det kreative arbejde. Kort og godt – jeg er projektleder med en stærk kreativ forståelse og en kreativ med stor indsigt i projektledelse og forretning. En tilgang, der også præger min uddannelsesmæssige baggrund.

Mine kompetencer inden for projektledelse har givet mig en elementær forståelse for forretning, strategi og planlægning. Jeg forstår at lede processer fra start til slut med et skarpt fokus på at få det bedre ud af holdets forskellige kompetencer. Jeg har altid været der, hvor beslutningerne træffes, og det forekommer mig naturligt at tage ansvar.

Siden barnsben har jeg haft en kreativ tilgang til mine omgivelser. Jeg er visuelt tænkende, idérig og vigtigst af alt, producerende. Mine projekter er præget af unikke historiefortællinger med øje for skæve vinkler, poetiske deltaljer og visuelle stemninger. Privat kommer det til udtryk i mit hjem, hvor historiefortælling, egne projekter, æstetik, øje for detaljen og skæve fund præger rummene. Jeg bruger min kreative energi til at fotografere og ikke mindst til at skrive. Ikke, at det altid er supergodt men det giver mig energi og forløsning.

Som kreativ projektleder har jeg derfor både stor forståelse for, indsigt i og indflydelse på de kreative processer. Den dobbelte rolle og de brede kompetencer medvirker til en mere rolig og givende proces for alle involverede parter, hvilket som oftest giver et langt bedre slutprodukt.

Har du lyst til at høre mere eller undersøge muligheder for et samarbejde, så kontakt mig på lunasigne@gmail.com

 

 

Rumdesign, interiør og scenografi

Vi op holder os eftersigende indendørs op til 90% af vores tid, derfor er der et øget fokus på vores indvendige rammer og indeklimaet. Men et godt indeklima er ikke kun determineret af luft, lyd og lys. Det er i høj grad også betinget af indretning og stemning. Vores omgivelserne påvirker os nemlig, hvad enten vi oplever det bevidst eller ubevidst. Når vi træder ind et nyt sted sanser vi rummet og skaber et indtryk af stedet, der kan være svært at ændre.

Jeg altid beskæftiget mig med rumdesign, indretning, interiør og møbler med en indgroet fascination af former, farver, stemninger og materialer. Jeg er drevet af en lyst til at skabe atmosfæriske og stemningsfulde rum, der i sig selv er fortællende – uanfægtet om du oplever det bevidst eller ubevidst.

For mig er et af de vigtigste elementer, om mine omgivelser inspirerer mig, påvirker mig eller fortæller mig noget. Jeg har et meget bevidst behov for at omgive mig i stimulerende og interessante rum.

Jeg har altid været god til at spotte trends inden de opfanges i magasiner og på blogs – og følger ikke kun de nyeste modetendenser blindt men lader mig lede af egen sans for skæve detaljer og stil. Med nøje og sirligt udvalgt interiør i forening med spontane fascinations-køb er mine omgivelser stramt kurateret tilfældigheder. Men fælles er, at mine omgivelser skal være levende, stemningsfulde og inspirerende.Jeg hjælper gerne med indretning, idéer og med at finde netop de ting, der gør omgivelserne mere inspirerende og personlige.

Du kan følge mit virtuelle space om rumdesign, interiør og indretning på Instagram @Dermond_Luna

Har du lyst til at høre mere eller undersøge muligheder for et samarbejde, så skal du endelig kontakte mig på lunasigne@gmail.com

 

Udtalelser og anbefalinger:

                  

Comments are closed.