Skip to content

Tobaksbyen – transformation af industriens kvarter

Tilbage i 2015 skrev jeg en række fortællinger til magasinet om Gladsaxe Company House produceret for NCC af NXT, hvor jeg arbejder som projektleder og tekstforfatter. Magasinet er kun udgivet internt, så derfor vil jeg give de historie-interesserede mulighed for at læse med her. Jeg var så heldig at få lov til at gå på opdagelse i områdets historie og naboer. Det blev til to fortællinger om området. Her kan du læse anden fortælling med udgangspunkt i området efter fabrikken lukkede og de fremtidsplaner, der allerede er for området:

 

Et stykke af den danske industrihistorie har udspillet sin rolle, og efter at have beskæftiget tusindvis af mennesker i mere end 59 år, står Tobaksgrunden overfor en større bymæssige transformation. Gladsaxe Kommune arbejder netop på at skabe en større helhed i Gladsaxe By ved at bringe liv og leben tilbage til det bevaringsværdige røde byggeri.

”Vi vil gerne have et levende område, hvor store virksomheder og domiciler vender sig ud mod Boulevarden. Inde i området har vi forventet, at det altovervejende skulle være erhverv med mulighed for lidt boliger. Lige nu er der ønsker om at bygge en større andel af boliger, og byråd og økonomiudvalg skal derfor tage stilling til, om de ønsker det”, fortæller byplanschef Britt Vorgod Pedersen. Således er Gladsaxe Company House det første byggeri i den nye by.

Respekt for det gamle med plads til det nye
Udviklingen af Tobaksgrundens mere end 100.000 m3 sker med respekt for områdets industrihistorie og ud fra en visionær plan om en grønnere og mere sammenhængende bydel, der skal være kendt som et attraktivt og bæredygtigt bykvarter med plads til erhverv og indbydende bykvaliteter.

”Målet er at skabe et arkitektonisk spændende og varieret sted, hvor både privatpersoner og erhvervsliv kan blomstre, fortæller Anders Mayland fra Maycon Ejendomsudvikling, der står for projektudviklingen af de bevaringsværdige bygninger, som skal danne rammen omkring Tobaksbyen, som området er blevet navngivet.

I dag er Gladsaxe Industri- og Erhvervskvarter et af hovedstadens største og et af Danmarks ældste planlagte industrikvarterer. Området er derfor også et fysisk forankret udsagn om kulturarven og om udviklingen fra det førindustrielle erhverv til et etableret erhvervsområde. Industrikvarteret nord for København har de sidste mange år været underlagt flere omdannelsesprocesser i kraft af, at de gamle industrier, der oprindeligt prægede området, simpelthen lukker eller flytter ud. Udflytningen har imidlertid givet nye muligheder for områdets rekreative transformation, hvor den gamle industri erstattes af nye former for virksomhedstyper, der kan bidrage med større diversitet i Gladsaxe kvarteret. Arkitektonisk byder området på en interessant og uhomogen oplevelse med nye og gamle, små og store industrielle byggerier, der tilsammen beretter om områdets industri- og erhvervsudvikling fra starten af 1930’erne til i dag.

Til trods for den kulturelle og historiske baggrund sker udviklingen af Tobaksgrunden ikke udelukkende på den gamle industris præmisser, fortæller Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst (S), der har høje ambitioner for områdets fremtidige liv.

”Jeg har selv mærket, hvad det betød, at fabrikken lå der. Man kunne lugte det i hele området, og indimellem bliver det gamle lidt romantiseret. Skal Gladsaxe være et industrimuseum eller en moderne by? Den diskussion tager vi ofte i kommunen. Jeg vil ikke rive ned for enhver pris, og jeg synes, at historien skal bevares med plads til modernisering og udvikling”, fortæller Karin Søjberg Holst, der selv har boet tæt på Tobaksvejen i femten år.

De bevaringsværdige bygninger, der blev præmieret af Gladsaxe Kommune tilbage i 1953, har således fået lov til at blive stående og rummer ifølge Gladsaxe Kommune potentiale for både kontor, erhverv, uddannelse, boliger, udstillinger og kulturarrangementer.

”Jeg synes, at Tobaksfabrikkens gamle område lægger op til den mangfoldighed, vi i kommunen ønsker, hvor der både er plads til domiciler og iværksættere samt nyt og gammelt”, fortæller byplanschef Britt Vorgod Pedersen.

Midlertidighed skal skabe liv
I dag er tobaksbyggeriet stort set rømmet, og de sidste aftryk efter cigaretproduktionen er efterhånden forsvundet. Kontorerne står mennesketomme, gulvene er brækket op, og de mægtige produktionshaller giver genklang. Enkelte steder sidder slidte cigaretetikker fast i de rå betongulve, der med farverige teksttryk inddeler fabrikkens produktionshal i forskellige funktionsområder. Flere af de gamle haller, som f.eks. ’sovserummet’, der vitterligt lever op til sit navn, står til nedrivning, mens andre haller har fået fornyet liv gennem midlertidige aktiviteter, der bidrager med øget liv, så områdets bygninger ikke står helt tomme.

”Ideen med de midlertidige anvendelser er, at området ikke skal stå tomt, men at der skal komme liv, som også kan være med til at brande området”, forklarer byplanschef Britt Vorgod Pedersen.

I fabrikkens rå rammer kan du således gøre gode loppefund i weekenden eller prøve kræfter med Gladsaxe Crossfit, indtil konstruktionen jævnes med jorden for at gøre plads til ”Tobaksrækkerne”, der skal ligge langs smalle og nyetablerede gader med små pladser og haver, hvis det står til virksomheden Maycon.

Grønne bælter og byliv
I dag er der næsten ingen forbindelse fra erhverv til de grønne områder på trods af, at Gladsaxe Erhvervskvarter omkranses af mange grønne arealer. Da området blev planlagt, var beplantningen tiltænkt som et våben og et skærm mod industrien, larmen og den ofte medfølgende lugt.

”Ser man på vores gamle planer, så lagde de tit op til, at man havde store, aflukkede grønne bælter mellem virksomhederne. Nu lægger vi op til, at det skal være mere åbent. De grønne bælter ser vi som muligheder for at skabe en tættere forbindelse og nemmere adgang mellem bolig og erhverv til den kommende letbane”, uddyber byplanschef Britt Vorgod.

Den nuværende park, der omkranser den gamle Tobaksgrund med høje træer, velklippede plæner og tætte, blomstrende rododendron får da også lov at bestå som et led i at skabe en stærkere forbindelse mellem den såkaldte Gladsaxe Ringby og det store boligkvarter på den anden side af ligusterhækken. Med garanti en beslutning, der skaber glæde hos Tobaksgrundens gamle gartner, som gennem årene har lagt mange timer i de grønne arealer.

Med en vision om at smelte by og natur, erhverv og bolig tættere sammen er ambitionerne for den nye grønne bydel høje.

”Vi har forsøgt at sætte mere fokus på bylivet, som mange af områdets beboere gerne vil have noget mere af. At skabe mere liv er netop noget af det, vi kan gøre med Tobaksbyen, så vi får nogle forskellige funktioner, der gør området mere attraktivt. I fremtiden ser jeg et spændende område med ny arkitektur og liv hele døgnet”, slutter byplanschef Britt Vorgod Pedersen.

Du kan læse mere om Tobaksbyen på www.tobaksbyen.dk eller gå en tur forbi og oplev området imens det transformerer sig.

Tekst & Foto: Luna Signe Hørdum Nielsen

Be First to Comment

Leave a Reply